Hvis en af os skulle gå hen og blive syg, har vi 4 vikarer tilknyttet Børnehuset Solstrålen.
Så det vil sige, at I aldrig vil blive ringet op om morgenen, men blot få besked når I møder ind, at vi i dag har vikar, men den anden af os vil altid være her, så dvs. altid et kendt ansigt, og at jeres barn altid er i trygge rammer.
Hvis jeres barn er syg, vil vi gerne, at I hurtigst muligt giver os besked. Hvis barnet bliver syg imens det er er i Solstrålen, kontakter vi jer hurtigst muligt, og barnet skal hentes hjem. Vi følger Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger, dog skal barnet have været feberfri 1 døgn før det møder ind igen, og har barnet øjenbetændelse hedder det 2 døgn i behandling før det møder ind igen i Solstrålen, da vi har stor erfaring med at det smitter.
Ved raskmelding forventer vi, at I giver os besked dagen før barnet møder ind igen.